Liv Boeree er ikke kun en smuk kvinde – hun er også Team PokerStars Pro, fordi hun er rigtig god til at holde på to kort, når der spilles Texas Hold’em rundt omkring på kloden. Her pynter Liv Boeree altid ved et pokerbord, og nu pynter hun således også ufrivilligt på siden af en fransk karnevalsvogn, afslører den kønne kvinde med tilnavnet “Iron Maiden” på sin Twitter profil.
Læs også: Poker for kvinder
Som profileret Team PokerStars Pro og indehaver af et kønt ansigt, er Liv Boeree ofte forenden af kameralinsen, når der skal skydes promotion-billeder til PokerStars, og ét af de mere velkendte billeder af Liv Boeree, er nu havnet på siden af en fransk karnevalsvogn.
“Tilsyneladende bliver mit (meget “cheesy”) billede brugt til at dekorere en skeeball karnevalsvogn i Frankrig. Hvad?”, skriver Boeree på det sociale medie Twitter og ledsager tweetet med et billede af den nu meget omtalte vogn, som tilsyneladende ikke har bedt om tilladelse til at promovere deres arkade boldspil med hjælp fra den smukke pokerspiller fra Kent, England.
Godt nok har de kreative marketingsfolk bag karnevalsvognen retoucheret billedet, så det nu ikke længere viser PokerStars logoet og de to esser, som Boeree holder på det originale billede, men der er ingen tvivl om, at det er Liv Boeree på billedet.
Boeree har endnu ikke besluttet, om der skal rejses sag mod indehaveren af skeeball-vognen, da hun direkte adspurgt på Twitter bliver bedt om at forholde sig til problemet.
Du kan se det pudsige billede af karnevalsvognen og det oprindelige billede i Liv Boerees Tweet herunder.