Premier League 2015/16: Favoritternes nedtur i første runde

Første runde af Premier League 2015/16 er overstået, og det blev med et rap over fingrene til nogle af de største favoritter. Både Chelsea og Arsenal er, af eksperter, blevet spået til at være to af de absolut største favoritter til titlen i dette års Premier League.

Ingen af de to hold kunne dog leve op til favoritværdighederne i første runde, hvor det blev til slemme skuffelser.

Læs med her, hvor vi runder de to favoritters første runde.

 

Chelsea så rødt

Chelseas tog, på hjemmebane, imod Swansea i deres første opgør i dette års Premier League. En forholdsvis sikker kamp for Chelsea skulle man mene – men Swansea ville det anderledes, og det skulle vise sig at blive en yderst tæt affære. Chelsea kom dog godt fra start med en 1-0 føring allerede efter 23 minutter, hvor Oscar var på pletten.

Dette dukkede dog på ingen måde Swansea. Kun 6 minutter skulle der gå før André Ayew udlignede, og så kom der håb på tilskuerrækkerne hos Swansea. Blot et minut efter, var Chelsea dog tilbage på rette kurs igen. Et indlæg fra Willian blev ramt af Fernandez, som, desværre for Swansea, fik rettet bolden ind i eget mål. 2-1 til Chelsea.

I starten af anden halvleg blev Gomis fra Swansea fritspillet, og var dermed alene med Thibaut Courtois som kom farende ud af målet, og endte med at ramme Gomis. Rødt kort til Courtois og straffe til Swansea.

Gomis ville selv tage straffesparket, og sendte den sikkert ind til 2-2 som også blev slutresultatet af kampen. Skuffende for Chelsea, som dog spillede en mand i undertal i det meste af anden halvleg.

 

Arsenal skuffede fælt på hjemmebane

Arsenal, som af mange eksperter er blevet spået til at være en seriøs bejler til Premier League titlen i år, tog i første runde imod West Ham på hjemmebane. Arsenal kom rigtig godt fra start, og havde en flot boldbesiddelse i første halvleg – men score kunne de ikke.

Carzola og Ramsey var ellers begge tæt på, men bolden ville bare ikke i nettet. Det ville den dog for West Ham. Kort inden pausen, fik West Ham tilkendt frispark, og her blev bolden slået ind i feltet til Cheikhou Kouyate, som fornemt headede bolden i målet. 1-0 til West Ham, og et Arsenal hold i chok.

I anden halvleg var det igen West Ham der var mest skarpe. Arsenal kiksede i forsvaret, og fik ikke ekspederet bolden væk – det udnyttede Zarate, som nappede bolden og hamrede den i nettet. 2-0 til West Ham, og Arsenal fansene kunne blot se forvirrede på, at deres hold, med 62 procent boldbesiddelse, ikke kunne score mål.

En af Arsenals største tranfers i år, Petr Cech, så for øvrigt ikke alt for godt ud ved begge mål. Det har startet en større storm af hånlige kommentarer imod den nye målmand på Internettet. Arsenals manager, Arsene Wenger, har dog kommenteret, at Cech ikke var alene om at bære skylden på målene og at han har stor tiltro til keeperen i de fremtidige kampe.

 

Næste kampe for de to favoritter

Arsenal kigger allerede nu fremad mod næste kamp, hvor de skal møde Crystal Palace, som kom godt fra start med en 3-1 sejr på udebane mod Norwich.

Chelseas næste kamp ser anderledes hård ud, da de skal en tur til Manchester Citys hjemmebane. Begge kampe spilles søndag d. 16 august.