Kvinderne pynter altså ved pokerbordene, så vi så gerne at flere medlemmer af det smukke køn får øjnene op for verdens bedste kortspil.
Millioner af mennesker spiller poker verden over, og hos verdens største pokersite – PokerStars – er der til enhver tid langt over 100.000 mennesker logget ind på samme tid, for at dyste mod hinanden i cash games og turneringer. Desværre er kun en brøkdel af disse kvinder, og da vi gerne vil slå et slag for at lokke flere kvinder til bordene, kommer hermed en guide om poker for kvinder.
“Er der forskel på poker for mænd og poker for kvinder”, spørger du måske, og nej, det er der i bund og grund ikke. Men der er dog enkelte turneringer forbeholdt kvinder, hvor mænd ikke har adgang. Det gælder både i Live Poker, men også online.
Ved WSOP, hvor artikelfotoet er taget, har man i flere år afviklet et særligt “Women’s Event”, hvor – som navnet afslører – festen i realiteten kun var for kvinder. Pga. regler om diskrimination, kunne arrangørerne dog ikke med loven i hånden afvise mandlige deltagere, som ønskede at gatecrashe turneringen, hvilket er sket flere gange. Nogle af disse mænd har dog haft selvironi nok til at spille turneringen iført dametøj, og så bliver det måske pludselig en tand mere liret.
Også ved EPT’erne er der Women’s Events, hvilket er utroligt populært blandt de etablerede pokerspillende kvinder.
Sidder du som kvinde og tænker: “Det er altsamment meget fint, jeg aner ikke hvad WSOP eller EPT er”, men overvejer alligevel at komme i gang med at spille poker, kan vi afsløre allerede nu, at der også findes Women’s Events indenfor online poker.
Online Poker KUN for kvinder
Hos PokerStars er der således dagligt en lang række Women’s turneringer, som du kan se i billedet herunder.
Disse Women’s turneringer er lukket for tilmelding, hvis du er en mand, og derfor kan man som kvinde være sikker på, at man kun spiller mod andre kvinder. Rent teknisk er det simpelthen ikke muligt at tilmelde sig turneringen, hvis man er mand, da man allerede ved oprettelse af konto hos PokerStars, skal oplyse om sit køn. Skulle det ske, at en mand alligevel fjumrer sig ind i turneringen (ved åbenlyst at afgive forkerte information på sin konto), og bliver opdaget i det, vil vedkommende blive diskvalificeret med det samme og en evt. gevinst videregå til den næste i gevinstrækken.
En af de mest populære Women’s turneringer hos PokerStars er den ugentlige Women’s Sunday, som koster $55 at deltage i. Her er der $5000 garanteret i præmiepuljen, så der er masser af penge at spille om, uanset hvor mange der stiller op til start. Som regel tiltrækker turneringen flere end 150 spillere, hvilket gør præmiepuljen endnu højere.
Hvis $55 er for meget at smide for en billet til en pokerturnering, kan du glæde dig over, at der kører masser af kvalifikationsturneringer (satellitter) til alle de store Women’s turneringer. Her kan du vinde din billet for småpenge, så du ikke risikerer så meget, når du vil spille med. Satellitter er også glimrende træning, hvis du ikke er så øvet i pokerspillet.
Her ses lobbyen til $55 Women’s Sunday-turneringen. Vi tog dette screenshot 4 dage før starten, og her var der allerede 9 spillere registreret. På selve dagen for turneringen strømmer registreringerne som regel ind.
Du kan spille med hos PokerStars, hvor du som kvinde selvfølgelig også er meget velkommen til at spille med i alle de andre turneringer hos PokerStars. Der findes nemlig ikke turneringer som er forbeholdt mændene.
Læs om PokerStars’ software her
Verdens bedste kvindelige pokerspiller
Mød Vanessa Selbst aka “Verdens bedste kvindelige pokerspiller”. Med gevinster i pokerturneringer for næsten $12 millioner – og flere sikkert på vej – samt tre WSOP bracelets til sit navn, er Vanessa Selbst at betragte som den mest vindende – og derfor bedste – kvindelige pokerspiller i verden.
Selbst har utallige gange sat alle mændene på plads i nogle af verdens største og dyreste pokerturneringer, hvor hun med suverænt spil, kløgt og måske også kvindelig charme, har snøret herrerne ved bordene og skrabet millioner af kroner til sig. SELVFØLGELIG kan kvinder spille poker ligeså godt som mænd, og her er heldigvis beviset på det. Var der flere kvinder i pokerverdenen, ville der også være flere ligesom Vanessa Selbst.
Vanessa Selbst var f.eks. også den første kvinde, som deltog i den monsterdyre Big One for One Drop-turnering i Las Vegas, som har et prisskilt på en rund million dollars påhæftet sig. En super elitær pokerturnering, hvor kun stenrige forretningsmænd og de hårdeste pokersjufter stiller op, men Vanessa viste at hun ikke var bange for at gnubbe albuer med alle gutterne ved filten. Desværre vandt Selbst ikke dengang i 2014, men hun har dog vundet flere andre Super High Roller-turneringer rundt omkring på kloden ved tidligere lejligheder.
Så kvinde, drop alle forbeholdene og kast dig ud i det! Poker er også en tankesport for kvinder, og der er masser af plads ved pokerbordene til jer. Vi er mange mænd der savner kvindeligt modspil ved bordene, så vær ikke bleg for at kaste dig ud i det.
Inden du kaster dig over online poker, vil du måske gerne vide mere om poker bonusser og deslige, så du er informeret omkring hvad der sker, når du sætter penge ind. Her kan vi afsløre at Unibet Poker har særdeles gunstige tilbud til nye spillere, og her er der også stor fokus på at det først og fremmest skal være sjovt, at lære at spille poker.
Uanset hvor du vælger at spille poker på internettet, skal du dog være sikker på, at der er tale om en skattefri bonus. Alle bonusser og gevinster er som udgangspunkt skattefrie, hvis du har vundet dem hos et pokersite med dansk licens hos Spillemyndigheden. Kig derfor altid efter Spillemyndighedens logo på hjemmesiden hos dit pokersite, eller find en liste over skattefrie bonusser via linket herover.
Kvindelig poker gennem historien
Hvis man skruer tiden tilbage til dengang hvor det meste populære pokerspil, Hold’em, blev opfundet i Texas, var det et spil, der udelukkende blev spillet af mænd.
I 1970 da World Series of Poker for første gang så dagens lys, var det ligeledes kun med deltagelse af mænd. Ved denne turnering var der 30 deltagere, og ingen af disse spillere var kvinder, men hvordan er det nu lige den dag i dag?
Er poker fortsat kun et spil for mænd, eller er det blevet et kortspil, som også kvinder kan deltage i.
I denne artikel vil vi fokusere på kvinderne i pokersporten, hvor der faktisk har været nogle ret prominente navne, og hvor der ligeledes er vundet store turneringer af kvindekønnet. Poker er derfor ikke længere kun et spil for mænd, og det har det faktisk heller ikke været i de sidste mange år.
2007 ændrede spillet for kvinderne
I løbet af 90’erne og især i starten af 00’erne hvor poker virkelig blev populært, var der langsomt kommer kvinde med til bordene. De var stadig i stort undertal, og kvinderne var en minoritet i poker.
Mange af de kvindelige spillere var dog utroligt dygtige, men de helt store resultater lod sig altså udeblive. Det var lige indtil 2007, hvor det pludselig stak helt af i London, for en blot 18-årig ung pige.
I London blev der nemlig holdt WSOPE (World Series of Poker Europa), som er den europæiske udgave af den præstigefyldte turnering fra Las Vegas.
I main-eventet var en ukendt online professionel pokerspiller, Annette “Annette_15” Obrestad fra Norge på final table, hvor hun sad overfor John Tabatabai. Ikke nok med at den kvindelige nordmand blot var 18 år gammel, så var hun samtidig på vej til at tage en af de største europæiske pokergevinster nogensinde.
Førstepræmien var nemlig en million pund, hvilket dengang svarede til ca. 10 mio. danske kr.
Teenageren kom all in med hendes 77, og det var nok til at vinde mod Tabatabai’s 65, selvom bordet viste 765.
Annette Obrestad kunne sidde med tårer i øjnene, mens hun kunne juble over, at hun netop havde gjort sig selv til mange millionær, og at hun samtidig havde været med til at omskrive historien for kvinder i poker.
Nu var der nemlig et forbillede at se op til, samtidig med, at kvinder hele verdenen over kunne se, at det var muligt at bide skeer med de bedste pokerspillere, også selvom man ikke var født som mand.
Gør pokerklienterne noget for at tiltrække flere kvinder?
Hvis du spiller hos en pokerklient, har du formentlig set, at der er visse events, som du ikke kan tilmelde dig. Dette skyldes udelukkende, at de har valgt at begrænse disse turneringer til, at det kun er kvinder, der kan deltage i dem.
Det giver kvinder muligheden for at prøve sig af med andre kvinder, i stedet for at skulle starte ud i et uoverskueligt felt af over flere hundrede tusinde mandlige pokerspillere.
Samtidig afholdes der også leaderboards, der udelukkende er beregnet til de kvindelige spillere. Selvom der fortsat er flest mænd i poker, er kvinderne i den grad kommet med.
God fornøjelse med pokerspillet og held og lykke ved bordene!